logo

Skolelove

Skoleloven 1899
Det Sthyrske Cirkulære
Folkeskoleloven 1937
Bekendtgørelse om målet med folkeskolen
Skoleloven 1958
Den Blå Betænkning
Skoleloven 1975
Skoleloven 1993
Skoleloven 2003
Skoleloven 2006
Skoleloven 2014
Skoleloven 2017

Skoleloven 2014

Nye læringsmål og diskret digitalisering

 

Loven fra 2014 er den juridiske omsætning af den skelsættende og omdiskuterede folkeskolereform, som der blev indgået forlig om 7. juni 2013. Målene med reformen var tre:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene var i høj grad motiveret af en politisk lighedsdagsorden, der handlede om at få alle elever med, og det er påfaldende, så resultatorienteret målene er. Der står fx intet om demokrati og dannelse. Reformen blev af daværende undervisningsminister Christine Antorini omtalt som en ”læringsreform”. Skønt der var lagt op til en nærmest epokegørende forandring, er der kun få væsentlige ændringer i selve lovteksten. Formålet er uændret, og det samme er en lang række af de centrale paragraffer. Den nye målterminologi i Fælles Mål (kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål) udløser nogle ændringer i § 10, hvor trinmål og slutmål forsvinder, og det øgede fokus på læring markeres sprogligt i skiftet fra ”skolebibliotek” til ”pædagogisk læringscenter”. Skoledagen bliver længere, og der tilstræbes mere variation via nye fænomener som åben skole og understøttende undervisning, der inddrager pædagogerne direkte i undervisningen.

I kølvandet på loven kom der nye Fælles Mål, som til en start blev kaldt ”forenklede”. Der blev i tilknytning til Fælles Mål lanceret en ny form for undervisning, der blev kaldt ”læringsmålstyret”, og som senere blev trukket tilbage sammen med de vejledninger, hvori den blev omtalt og beskrevet. Der er kun få spor heraf i loven. Ordet ”læring” forekommer fx kun én gang i lovteksten, og det er i tilknytning til elevplanen. Elevplanen skal samtidig være digitaliseret, og det er faktisk det eneste digitaliseringskrav, som loven stiller.

Elevplanen bliver på mange måder omdrejningspunktet for læringsreformeringen af folkeskolen. I bemærkningerne til lovforslaget er der et afsnit, der hedder ”En samlet elevplan med fokus på læringsmål”. Ordet ”læringsmål” står centralt i forhold til elevplanen: ” […] arbejdet med elevplaner skal være lettere og have større fokus på fremadrettede læringsmål”, hedder det, og Fælles Mål skal både være grundlaget for at opstille disse læringsmål og for undervisningen, hvorved undervisning og læring ideelt set bringes sammen. Fælles Mål omtales også som ”læringsmålene i” eller ”for fagene”, og elevplanen formulerer ”individuelle mål for den enkelte elevs læring”, samtidig med at den gør status over elevens progression i forhold til læringsmålene.

Søgefiltre

Læreplaner

2015
It og medier