I faglisten ser du folkeskolens aktuelle fagrække. Skolens undervisning er inddelt i fag, der repræsenterer forskellige tilgange til verden – til at forstå verden og orientere sig i den. Fagene er historiske konstruktioner, men mange af dem udviser forbløffende stabilitet og er forankret i videnskaber og traditioner, der kan spores langt tilbage i historien. Andre er nyere konstruktioner – som fx håndværk og design, der tidligere var to fag: sløjd og håndarbejde.

I rækken til venstre bruger vi de nyeste fagbetegnelser om fagenes læreplaner. Således finder du fx læreplanerne for sløjd og håndarbejde ved at klikke på Håndværk og design ude til venstre. Går du ind under Billedkunst allerøverst, ser du forsiderne af alle læreplaner til faget og dets forgængere. Ude til højre kan du klikke på en lov eller en minister, hvorved den eller de læreplaner, der blev udformet ud fra loven og under den pågældende minister, vises. Når du klikker på forsiden, kommer du et skridt videre til en side, hvor du har fagets formål det pågældende år, og hvor du kan åbne dokumentet ved at klikke på det ude til højre. Alle læreplaner fra og med 1976 er forsynet med en klikbar indholdsfortegnelse og er i et søgbart format (se vejledning i at søge i dokumenterne her: xxx). Øverst til højre er der en komparativ søgefunktion. Her kan du søge på bestemte ord på tværs af alle dokumenter, der er tilgængelige på hjemmesiden – fx ”viking” eller ”evaluering” (prøv selv).

Under rækken af fag finder du tre undermenuer. Den første er valgfag, som er en betegnelse for de fag, eleverne kan vælge i overbygningen. Den anden er timeløse fag, som er de fag, der er ikke er fastsat et vejledende minimumstimetal for, og som ikke figurerer i skoleskemaet nogetsteds. Undervisningen i de timeløse fag (fx færdselslære) skal foregå i timer, der i udgangspunktet er skemalagt til andre formål. Den tredje og sidste undermenu er almene vejledninger. Her finder du de vejledninger, der hverken vedrører fag, valgfag eller timeløse fag. De er enten kategoriseret ud fra noget meget specifikt (fx P-fag, der kun eksisterede kortvarigt) eller ud fra en overordnet samlekategori (fx It og medier, der samler en længere række dokumenter).