logo

Fag

Udgivelsesår

Under skolelov

Minister

Fra samme fag

1960
Danmark
1976
Danmark
1991
Danmark
1995
Danmark
2002
Danmark
2004
Danmark
2009
Danmark
2015
Danmark
2019
Danmark
Undervisningsvejledning for folkeskolen - Udkast 27 - Formning 1974

Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne for og lyst til at give billedmæssigt udtryk for oplevelser og forestillinger. Det skal tilstræbes, at eleverne tilegner sig formningsfærdigheder, der kan være af værdi for dem i og efter skoletiden. Undervisningen sigter tillige imod, at eleverne udvider deres forståelse af nogle billedmæssige udtryksformer og dermed deres mulighed for at foretage en selvstændig vurdering af dem.

1.1. Bemærkninger til formålet

Til 1. afsnit.

De fleste børn former fra deres tidligste barndom. Fra de første kradserier til de senere ret sammensatte billedudtryk bruger børn linier, farver og former både som følelsesmæssigt udtryksmiddel og som sagligt meddelelsesmiddel. Da man kun har kendskab til virkelig- heden i samme omfang, som man har bevidste forestillinger om den, og da mange børn udtrykker sig meget mere omfattende og udtømmende om det, der rører sig i dem, når de bruger billedsprog, end når de taler – endsige skriver, må den billedsproglige udvikling stimuleres til hverdag gennem hele skoletiden – side om side med udviklingen af andre udtryksformer.
Da man ved hjælp af billedudtryk kan anskue mange sider af en sag på én gang, mens man ofte på tale- og skriftsprog må forklare én side ad gangen, har børn en god støtte for forståelse og hukommelse i det veludviklede billedudtryk.

Til 2. afsnit.

For at formning kan være et godt redskab for barnets udtryk og meddelelse, er det en forudsætning, at fagets arbejdsmetoder indlæres, og dets håndværksmæssige erfaringer indhøstes.
Når disse forudsætninger er til stede, kan billedsproget udnyttes som kommunikationsmiddel i og uden for skolen.

Til 3. afsnit.

Samfundsudviklingen har medført sti- gende produktion og brug af billeder af såvel merkantil, kulturel som politisk art. Dette nødvendiggør, at opmærksom- heden rettes mod billedet brugt som

1. udtryksmiddel
2. meddelelsesmiddel
3. påvirkningsmiddel

Børn og unge bliver først og fremmest i stand til kritisk at vurdere form og indhold i forskellige slags billeder ved selv at anvende og blive fortrolige med virkemidlerne. Ethvert godt billede er resultat af personlig oplevelse og af indsigt og færdighed i at udtrykke sig. Det er derfor vigtigt, at eleverne i alt arbejde opøves til at udtrykke sig i overensstemmelse med deres egne forestillinger og de erhvervede udtryksmidler.

Læs dokument