Faget geografi er et forholdsvis nyt fag i skolen, men som disciplin er det gammelt. Den første form for faget var udelukkende rejsebeskrivelsens. Herfra har det over opremsning af seværdigheder og navne udviklet sig til i dag at være et fag, der tjener til at give forståelse af jorden som boplads for mennesker og af, hvorledes disse udnytter mulighederne.

Ved fagets tilrettelæggelse i barneskolen må man fastholde det hovedsigte, at geografi skal tjene til forklaring af menneskenes liv og virke. I de yngste årgange må barnets umiddelbare omgivelser drages ind i undervisningen, og barnet må fornemme faget som noget livsnært og velkendt. I de efterfølgende skoleår, hvor en stadig udvidelse af stoffet finder sted, bør hovedsigtet i undervisningen stadig være samspillet mellem naturforholdene i Jordens forskellige egne og menneskenes arbejdsog livsvilkår.

Faget vil således ikke alene tjene til at uddybe barnets kendskab til de rent geografiske grundforhold, men tillige bibringe barnet forståelse af folkeslagenes egenart og deres indbyrdes materielle og menneskelige afhængighed. Faget giver herved rige muligheder for at vække børnenes erkendelse af folkeslagenes ligeberettigelse og de værdier, der knytter sig til forskellige kulturer uanset race, sprog og religion, og kan i det hele yde et væsentligt bidrag til bestræbelserne for at udvikle den følelse af samhørighed med andre nationer, som er nødvendig for vor kulturs beståen.