Fælles Mål - Latin

Læs dokumentet

Formålet med undervisningen i latin er at give eleverne et grundlag for at orientere sig i latinske tekster af forskellig type og give dem redskaber til forståelse af teksternes indhold og sproglige opbygning. Undervisningen skal videreudvikle elevernes almene sprogforståelse, blandt andet ved sammenligning med andre sprog, således at de kan anvende den i fortsat sprogtilegnelse. Undervisningen i latin skal give eleverne et grundlag for forståelse af sproglige fællestræk og kulturelle sammenhænge i Europa.