logo

Skolelove

Skoleloven 1899
Det Sthyrske Cirkulære
Folkeskoleloven 1937
Bekendtgørelse om målet med folkeskolen
Skoleloven 1958
Den Blå Betænkning
Skoleloven 1975
Skoleloven 1993
Skoleloven 2003
Skoleloven 2006
Skoleloven 2014
Skoleloven 2017

Skoleloven 2006

Præget af lyst til at lære og videre uddannelse

 

De to mest markante og omdiskuterede ændringer, der blev foretaget i 2006, vedrører tilføjelsen af ”videre uddannelse” og ”lyst til at lære mere” samt ændringen af formuleringen af skolens værdigrundlag. De kundskaber og færdigheder, eleverne tidligere skulle tilegne sig, stod i 1993 i deres egen ret og var underlagt en formålsforestilling om elevernes alsidige udvikling. Fra og med 2006 blev kundskaber og færdigheder noget, skolen skal give eleverne i samarbejde med forældrene. Fokus skifter fra, hvad eleverne skal tilegne sig, til, hvad skolen skal give dem. Eleverne ses i højere grad som modtagere end som selvstændige aktører.

Kundskaberne og færdighederne skal være af en art, der ” forbereder” eleverne ”til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere”. Hermed betones folkeskolens funktion i forhold til det videre uddannelsessystem og arbejdsmarkedet og et skifte i retning af gøre læring til et   omdrejningspunkt – også selvom ordet ikke anvendes direkte, og der tales om ”lyst” og om at ”lære mere”. Skolen ses således som en institution, der skal give eleverne de byggeklodser, som de skal fundere deres videre uddannelse og arbejdsliv på. Herfra er der ikke langt til at tale om livslang læring.

Netop ordet ”bygge” gled ud af formuleringen af skolens grundlæggende værdier. ”Skolens undervisning og hele dagligliv” skulle i 1993 ”bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati”. Udtrykket ”bygge på” understreger, at der faktisk er tale om et værdigrundlag, et fundament. Med ændringen af formålet i 2006 blev ”præget af” indsat i stedet for ”bygge på”. Samtidig blev ”skolens undervisning og hele dagligliv” erstattet af det mere neutrale og diffuse ”skolens virke”. Har skolen virkelig et virke? Hvad betyder det, at dette virke er præget af? Tænker forfatterne på skolen som en virksomhed og på skolen som en institution, der skal have en virkning? Er værdigrundlaget blevet en faktor på linje med en række andre faktorer, som skolen præges af – fx nationale test og senere nationale mål med folkeskolereformen?

 

Søgefiltre

Læreplaner

2009
Familie, sundhed og sex