logo

Skolelove

Skoleloven 1899
Det Sthyrske Cirkulære
Folkeskoleloven 1937
Bekendtgørelse om målet med folkeskolen
Skoleloven 1958
Den Blå Betænkning
Skoleloven 1975
Skoleloven 1993
Skoleloven 2003
Skoleloven 2006
Skoleloven 2014
Skoleloven 2017

Skoleloven 2017

Vejledende mål og bindende områder

I 2017 foretages der væsentligst ændringer i lovens § 10, der vedrører Fælles Mål, og § 13, der vedrører elevplanen. Alle (over 3.000) færdigheds- og vidensmål blev gjort vejledende, mens færdigheds- og vidensområderne blev gjort bindende. Som følge heraf skal elevplanen ikke udformes ud fra færdigheds- og vidensmål længere. Baggrunden for ændringerne er en politisk aftale fra juni 2017, der fik opbakning fra alle partier i Folketinget, og som blev annonceret under overskriften ”Målet er kundskaber”. Det er påfaldende, at ordet ”læring” slet ikke forekommer, og der ønskes et tydeligt fokus på fagenes indhold. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det om den kritik, der udløste lovændringen: ”Kritikken har især gået på, at Fælles Mål udgør en for detaljeret regulering af arbejdet med fagenes og de obligatoriske emners indhold.” Det var denne detailregulering, man ønskede at komme til livs, og den juridiske ”lempelse af bindingerne i regelsættet om Fælles Mål” (det hedder lovforslaget), blev politisk omsat til en frihedsdagsorden.

Konkret kan lempelsen aflæses af, at kompetencemål er det øverste bindende målniveau i loven, og at der tilføjes en formulering vedr. færdigheds- og vidensmålene (stk. 2 i sin helhed): ”Undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds- og vidensmål”. Færdigheds- og vidensområderne, som danner ramme om de vejledende mål, gøres ikke alene bindende, men også til selve grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse ” […] færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges” (stk. 1). Læseplanen tildeles en særskilt rolle i forhold hertil. De skal – som hidtil –  beskrive udviklingen i ”indholdet i undervisningen”, men nu frem mod kompetencemålet, og ”skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne.”

I lanceringen af lempelsen lægges der op til en større forandring, end hvad der er dækning for i bemærkningerne til lovforslaget. Skønt ordet ”frihed” forekommer syv gange, og der tales om ”øget lokal frihed”, understreges det også flere steder, hvad det er, der ikke er ændret. Skønt elevplanen i henhold til lempelsen ikke længere skal ses i forhold til færdigheds- og vidensmål (de er pillet ud af § 13), gør bemærkningerne ikke disse mål overflødige. Det bliver nemlig ”frivilligt at anvende færdigheds- og vidensmålene.” Umiddelbart forud for denne formulering understreges det, at de vejledende mål ”udtrykker centrale færdigheder og viden i de enkelte fag, hvorfor det også fremover vil være relevant at inddrage disse i test og prøver, selvom de er vejledende”. Begrundelsen er, at test og prøver er meget konkrete, og at kompetencemålene er meget overordnede, hvorfor den fortsatte (uændrede) brug af målene altså er ”relevant”. Bemærkningerne lader til at vejlede lærerne til frivilligt at bruge færdigheds- og vidensmålene, når de skal lave elevplaner – i stedet for at lade dem gøre det med tvang.

I dansk læreplanhistorie har vi ikke tidligere haft hverken vejledende mål eller bindende områder. Mål har været bindende, og de tidligere centrale kundskabs- og færdighedsområder havde enten et overordnet indhold, der var bindende, eller en række mål. Områderne havde med andre ord et indhold, der bestod af både mål og indhold. Nu er områderne i udgangspunktet tomme.

Søgefiltre

Læreplaner

2019
Fysik/kemi