Fra samme fag
Undervisningsvejledning for folkeskolen - Udkast 29 - Samtidsorientering 1974
Læs dokumentet- Fag: Samfundsfag
- Udgivelsesår: 1974
- Skolelov: Skoleloven 1975
Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår indblik i nogle væsentlige samtidsproblemer fra det lokale, det nationale og det globale samfund, samt at de erhverver kendskab til nogle af de faktorer, der har betydning for nutidige samfunds opbygning, funktion og udvikling og til, hvorledes den enkelte kan indvirke på beslutninger og medvirke ved løsning af samtidsproblemer.
Det tilstræbes, at eleverne ved benyttelse af udvalgte faglige metoder erhver- ver nogen færdighed i at indsamle, bearbejde og tolke materiale, som belyser samtidsforhold, og i at indkredse problemer og opstille løsningsforslag.
Endvidere skal undervisningen bidrage til at udvikle elevernes interesse for væsentlige forhold i nutiden, så de søger at klargøre sig de forudsætninger og det værdigrundlag, der ligger bag egne og andres udsagn og handlinger, og indstiller sig på at vurdere egen og andres argumentation med henblik på stillingtagen.