Jura
Skolens sekularisering: demokratiet og den enkelte elev
Med loven fra 1975 sker der en række nyskabelser. Den første og måske mest afgørende er, at folkeskolens formål ikke længere nævner kristendommen og i stedet indsætter demokrati. Demokratiet er naturligvis ikke i sig selv en nyskabelse, men det er påfaldende, at demokrati først forekommer i formålet i 1975, samtidig med at der ikke længere henvises til evangelisk-luthersk kristendom. Skolen har ikke længere en dannelsesfunktion i forhold til kirke og kristendom, hvad der også ses af, at skolen ikke længere har en dåbsoplærende opgave, og det præstelige tilsyn med kristendomsundervisningen bortfalder.
Skolen løsrives fra kristendommen i formålet, men bindingerne består i loven og skolen. § 5 fastslår således, at ”kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom”, en formulering, der stadig står. Den gør kristendomskundskab til et enestående fag, fordi ingen andre fag får fastsat et centralt kundskabsområde i loven. Formuleringen er grunden til, at eleverne i folkeskolen har mulighed for at blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab.
1975-loven har et langt mere udfoldet formål end loven fra 1958, der blot har et kort indledende afsnit om ”Folkeskolens begreb”. Selve formålets opbygning med en treleddet struktur går uændret igen i alle senere skolelove. 1975 er i så henseende også et vendepunkt. Demokratiet bliver i stk. 3 sammen med åndsfrihed indsat som nye værdier, nærmest som et værdipar, og ordene ”medleven og medbestemmelse” knyttes an til demokratiet sammen med ”medansvar for løsningen af fælles opgaver”. Medleven, medbestemmelse, medansvar. Demokrati er ikke bare en styreform, men også en livsform, som skolen skal danne til.
Parallelt med betoningen af elevernes demokratiske dannelse og dermed fællesskabet er der fokus på individet. Alt, hvad eleverne skal have mulighed for at tilegne sig (kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer) skal medvirke til ”den enkelte elevs alsidige udvikling” (stk. 1). I forlængelse heraf taler stk. 2 om ”oplevelse og selvvirksomhed” som en forudsætning for, ”at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen”. Lærelyst, fantasiudfoldelse, opøvelse af selvstændighed.
De fleste elementer fra formålet fra 1975 optræder i de efterfølgende love, men nogle ord glider helt ud, andre tillægges ny betydning, og der støder nye ord til.