Matematik er et obligatorisk fag på alle klassetrin i folkeskolen. Via menuen til venstre finder du de historiske læreplaner fra den første egentlige læreplan for folkesksolen, Det Sthyrske Cirkulære fra 1900 frem til Forenklede Fælles mål. Gennem årene er der i forbindelse med hver ny læreplan sket en ajourføring af de faglige mål, indholdsbeskrivelser og vejledninger i lyset af tidens samfundsmæssige, fagpædagogiske og fagdidaktiske tanker.

Under 1957-loven hed faget regning fra 1.-5. klassetrin. Fra 6. klassetrin var der to fag Regning og Matematik.

Med 1975-loven blev enhedsskolen gennemført frem til og med 9. klasse. Dog kunne eleverne deles i nogle fag (blandt andet matematik) i de ældste klasser. Samtidig blev de to fag Regning og Matematik smeltet sammen til ét, der dog i Undervisningsvejledningen af 1976 hed Regning/matematik. Alligevel begyndte man at tale om ”matematik for alle”, for nu skulle alle elever have matematik på alle klassetrin. Først med skoleloven af 1993 kom faget til at hedde Matematik.
 
I faghæftet fra 2003 er der i undervisningsvejledningen et afsnit om Matematik og kernefaglighed. Her henvises der til et projekt om kompetencer og matematiklæring (KOM-projektet). Arbejdsgruppen bag projektet anbefalede blandt andet, at matematikundervisningen tænkes ud fra en kompetencemodel med otte matematikfaglige kompetencer. Denne tænkning gennemføres i faghæftet fra 2009, hvor kompetencerne nu er en del af fagets grundlag og fagformål.

Ved reformen af folkeskolen i 2015 fortsættes kompetencetænkningen ud fra KOM-projektets kompetencer dog med den ændring, at fire af kompetencerne slås sammen til to, så der i alt er seks matematikfaglige kompetencer. Men samtidig er en anden kompetencetænkning i spil; en tænkning hvor kompetencer næsten bliver lig med færdigheds- og vidensområder. Således står der i Fælles Mål fra 2015, at ”Kompetenceområdet matematiske kompetencer omfatter seks færdigheds- og vidensområder”. Disse seks områder er de seks kompetencer inspireret af de otte KOM-kompetencer.

Vi har også gjort en række udenlandske læreplaner for matematik undervisning tilgængelige. I første omgang er det læreplanerne fra Norge, Skotland og Ontario i Canada, som vi kort præsenterer. Denne internationale perspektivering skal blandt andet ses på baggrund af målene for kompetenceområderne Matematiklærerens praksis og Matematiske emne i læreruddannelsesfaget Matematik.

Ifølge kompetencemålene kan den studerende ”planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle matematikundervisning i praksis med faglig og fagdidaktisk overblik og dømmekraft” … ”hvor de matematiske emner … relateres til elever, undervisning og læreplaner”. Her vil de udenlandske såvel som de tidligere danske læreplaner være en ressource, hvor eksemplariske problemstillinger vil kunne belyses komparativt og historisk.