Jura
Formålsløse pligter og reguleringen af skolen
For en nutidig betragtning er det påfaldende, at skoleloven fra 1899 ikke indeholder et formål for skolen. De første fem paragraffer, som udgør lovens første del, vedrører undervisningspligten. Børnenes pligt gælder fra det fyldte syvende til det fyldte 14. år. Forældrene idømmes i henhold til loven bødestraf for deres børns forsømmelser, hvis det sker ”uden lovlig og vedkommende Lærer meddelt Grund”. Bødetaksterne for hver forsømt dag stiger til det dobbelte, når de gentager sig en ny måned, og betales bøderne ikke til kommunalbestyrelsen vil de ”være at søge inddrevne ved Udpantning, og de Beløb, som ikke saaledes indkomme, blive at afsone”. Lærerne har pligt til at føre fortegnelser over børnenes forsømmelser, således at kommunalbestyrelsen har et grundlag for at iværksætte sine sanktioner.
Lovens anden del fastsætter undervisningens ordning og omfang. Børnene inddeles ”i Klasser efter Alder, Fremgang og Modenhed”. Er der under 36 elever i en skole, kan børnene undervises samlet. I forskolen gøres en særlig undervisningsform til norm, idet ”Anskuelsesundervisning” skal ”forberede den senere Undervisning”. Ud over at ”lære at læse, at skrive, at regne med hele Tal og at synge lettere Børnesange og Salmer” skal børnene ”væsentlig gennem Fortælling og Genfortælling, lære Bibelhistorie og Fædrelandets Historie og Geografi i Udtog.” Loven definerer her undervisningens overordnede indhold.
Loven anfører også antal undervisningsuger (41) og antallet af ugentlige undervisningstimer, som i købstæderne sættes til 21 (18 på landet), som ligger ud over ”det Antal Timer, i hvilke der efter Undervisningsplanen vil være at undervise i Gymnastik, kvindelig Haandgerning, Tegning, Sløjd og kvindelig Husgerning.” De praktiske og æstetiske fag er det øjensynligt ikke vigtigt at sætte en timenorm for.
Loven stiller krav om, at der kommunalt udarbejdes en undervisningsplan, der bl.a. indeholder en bestemmelse ”om det Maal, hvortil der i de enkelte Fag bør naas i hver Klasse” – en formulering, der i sin grundform går igen i 1958-loven. Mål er her – ligesom endnu ca. 60 år senere – en betegnelse for det indhold, undervisningen skal dække, og som børnene tænkes at tilegne sig.
Lovens sidste del fungerer som en mellemting mellem en overenskomst og en pensionsordning. Lærernes løn- og arbejdsforhold beskrives nøje. Det samme gør vilkår for afskedigelse og naturlig fratrædelse.