Jura
Kristen karakter og nyttige kundskaber
Det formål, der formuleres for skolen i 1958, er – bortset fra resultatet af en retskrivningsreform – identisk med formålet fra 1937 og holdt i et meget kort begreb:
Folkeskolens formål er at fremme og udvikle børnenes anlæg og evner, at styrke deres karakter og give dem nyttige Kundskaber.
Kristendomsundervisningen i folkeskolen skal være i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære.
Der foretages ingen nærmere bestemmelse af hverken anlæg, evner eller karakter, mens det derimod betones, at kundskaberne skal være nyttige. Nyttebegrebet trækker på formuleringen fra rigets første skolelov fra 1814: ”bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten”. Denne formulering klinger med. Det samme gør denne formulering fra 1937-loven: ”Undervisningen bør tilrettelægges saaledes, at den fortrinsvis tager Sigte paa Dygtiggørelse til det praktiske Liv” (§ 2, stk. 2).
Dermed anlægges der et nytteperspektiv, der relaterer de tilegnede kundskaber til det praktiske og samfundsmæssige liv (i dag ville vi sige arbejdsmarkedet), og et dannelsesperspektiv, der er bundet op på folkekirkens lutherske lære. Karakterudviklingen – eller den moralske dannelse, om man vil – forudsætter folkekirken og en undervisning, der forkynder evangelisk-luthersk kristendom.
Med henblik på erhvervelsen af de nyttige kundskaber udarbejdes der for hver skole ”en Undervisningsplan, indeholdende Bestemmelse, om […] det Maal, hvortil der bør naas […]”. De mål, hvortil der skal nås, formuleres ikke i selve loven, men derimod i den betænkning, der kom i kølvandet på loven. En af de mest bemærkelsesværdige ting ved denne betænkning er, at den fastsætter et formål for skolen, der rækker langt ud over, hvad man finder i loven, og som også har en helt anden karakter.
Det er skolens formål at dygtiggøre børnene til at gå ud i samfunds- og erhvervslivet, velegnede til at opfylde de krav, man med rimelighed kan stille, men først og fremmest er det skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker.
Kristendommen er ikke nævnt med ét ord, men der formuleres et tydeligt alment humanistisk dannelsesprojekt, der vedrører harmoni, lykke og godhed, og som dermed er meget ambitiøst på skolens vegne.