Husgerning

Læs dokumentet

Formålet med undervisningen i husgerning er at give eleverne elementær viden om ernæring og herigennem give dem forståelse for, hvad veltillavet og rigtigt sammensat kost betyder for familiens sundhed og velvære.

Gennem øvelser i madlavning oplæres eleverne til at udnytte de foreliggende næringsmidler på rigtig måde og gennem rengøringsarbejder til at holde et hjem ordentligt og rent med hensyntagen til gældende hygiejniske regler.

Eleverne må endvidere have kendskab til, hvilken økonomisk betydning god husførelse har for den enkelte og samfundet.

Der bør i undervisningen lægges vægt på at orientere eleverne om de sikkerhedsforanstaltninger, det er naturligt at iagttage i forbindelse med hjemmets tekniske hjælpemidler (f. eks. opvarmningskilder, trykkogere og vaskemaskiner).