Fra samme fag
Historie (med samfundslære)
Læs dokumentet- Fag: Historie
- Udgivelsesår: 1960
- Skolelov: Skoleloven 1958
Formålet med folkeskolens historieundervisning er at vække og udvikle elevernes interesse for, hvorledes menneskene har levet gennem tiderne og har skabt såvel de svundne kulturer som de nu bestående kulturformer. Det må tilstræbes at give børnene en efter deres alderstrin og modenhed afpasset historisk viden. I de første 7 skoleår må der lægges hovedvægt på Danmarkshistorien, men jævnsides hermed må man tilsigte at orientere børnene om europæiske og verdenshistoriske begivenheder og forhold.
Det er vigtigt, at eleverne vænnes til at betragte problemerne ud fra synspunktet ligeberettigelse mellem folkeslagene. En stor opgave knytter sig her til fremstillingen af de fremmede verdensdeles historiske udvikling., ikke mindst i de økonomisk og teknisk tilbagestående områder. FN og dets særorganisationer må inddrages i undervisningen ved, at man på en konkret og livsnær måde søger at skildre det arbejde, de udfører, med det mål for øje at gøre børnene interesserede i de igangværende bestræbelser for at løse menneskehedens fælles problenier i et godt og fordrageligt internationalt samarbejde.