Jura
Det Sthyrske Cirkulære er opkaldt efter kultusminister H.V. Sthyr. Cirkulæret er den første læreplan i Danmark. Det kom i forlængelse af skoleloven fra 1899 af hensyn til at sikre “den fornødne Enhed og orden inden for Skolens Virksomhed”. Cirkulæret tilkendegav dermed et ønske om et vist enhedspræg i skolens undervisning og overlod ikke blot skolens “almindelige Bestemmelser” til “Lærernes individuelle skøn”, samtidig med at man fra ministeriets side betonede vigtigheden af at “give Rum for fri Bevægelighed og personligt aandeligt Liv”. Der værnes om dette rum ved at erklære, at den udmeldte ramme “kan udfyldes forskelligt efter de forskellige Forhold”, og ved at understrege, at de udmeldte mål nås “i forskelligt Omfang og i forskellig Dybde alt efter Skolens fyldigere eller ringere Organisation.” Det kan tolkes som et udtryk for et ønske om høje lokale frihedsgrader eller som et tegn på, at statsmagten erkendte, at ressourcerne nogle steder var knappe.
Mål forstås som den strækning (eller det pensum), der skal tilbagelægges, “det Maal, hvortil der på Skolens forskellige Trin bør naas i hvert Fag” og er reelt umuligt at skelne fra indhold. Det eneste fag, der har et erklæret formål, er religion, som er det første fag i fagrækken. Her udtrykkes hele skolens formål på en måde via et fagformål, og det fremstår dermed som det primære dannelsesfag, hvor kun historiefaget har en lignende status: ”At fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi i Forbindelse med en varm og levende Følelse, særlig for vort Folk og Land, er Historieundervisningens Opgave.” Det fremmeste formål for religion (og skolen) er ”i kristelig Aand at udvikle Børnenes religiøse Sans og opdrage den religiøse Følelse til en Livsmagt, der giver det sædelige Liv Kraft”. Børnene skal via skolens religionsundervisning indføres i et gudsforhold som grundlag for deres moralske udvikling. Forudsætningen er, at lærerne selv er befæstet i kristentroen og kan påvirke ”Børnenes Hjerte- og Villiesliv”. Kristendommens historie forbindes med ”Sjælelivets naturlige Udviklingsgang”, og en ”hjertelig Tilegnelse af den kristelige Børnelærdom” kædes sammen både med Luthers katekismus og missionsbefalingen i Matthæusevangeliet.
Cirkulæret beskriver ganske detaljeret og meget konkret et stort alment kundskabsområde, der også nævnes i loven, og som fylder mere end beskrivelserne af noget enkeltstående fag: anskuelsesundervisning. Anskuelsesundervisningen går forud for “den egentlige fagundervisning” og baserer sig på “virkelige Genstande, “Tegning på Skoletavlen” eller “Vægbilleder” med henblik på at opdrage “Barnets Sansning og Forestillingsliv”. Indholdet er det fysiske og kulturelle miljø samt årstiderne. Indholdet ordnes i en tydelig progression med det nære – fx ”Fra Hus og Hjem” – først og det fjerne – fx ”Fra andre Lande” – til sidst. I den sidste kategori skal børnene konkret lære om: ”Elefant, Løve, Kamel, Abe; Bjørn, Hval, Sæl. Negere, Grønlændere.”